Jordvarmepumpe

Sammenlign pris og kvalitet på jordvarmepumper - Bestil flere tilbud her!

Spar tid

Udfyld kun 1 formular og modtag op til 4 tilbud fra særligt udvalgte samarbejdspartnere

Spar penge

Du kan spare op til 50% ved at sammenligne tilbud fra de bedste leverandører

Gratis og uforpligtende

Vores service er 100% gratis og uden forpligtelser

Omtale og anbefalinger
OK
Penge
bolio
energi
Få op til 4 tilbud her Jordvarme - Få op til 4 gratis tilbud på jordvarme
Det tager under et minut!
Det tager under et minut!

Jordvarmepumpe

Hvis du er den heldige ejer af en bolig med tilhørende have, så er jordvarmepumpen et godt bud på en miljøvenlig og billig opvarmningsform, der kan tilpasses dit individuelle behov. En jordvarmepumpe henter energi i jorden, som derefter omdannes til varme og som kan bruges til at opvarme både hus og brugsvand. Med en jordvarmepumpe kan du spare mange penge på varmeregningen, samtidig med, at du kan mindske dit CO2-udslip med mindst 50% (sammenholdt med fx et oliefyr).

Jordvarmepumpen er en totalløsning, og kan altså modsat luft til luft varmepumpen, ikke kun kan opvarme rummene i dit hus, men også brugsvandet. Jordvarmepumpen er den dyreste af varmepumperne, men også den mest effektive. Desværre er det ikke alle der kan få glæde af en jordvarmepumpe, da dette kræver et forholdsvis stort areal i haven, hvor der kan graves slanger ned. 

Fordele og ulemper ved jordvarmepumpe

Fordele ved en jordvarmepumpe

  • Billig varme
    Med en jordvarmepumpe er der gode muligheder for, at spare rigtig mange penge på varmeregningen, især hvis man udskifter sit olie- eller naturgasfyr. Der er minimum tale om besparelser på 50%, alt afhængigt af opvarmningsbehov og størrelsen på det areal der skal opvarmes.
  • Lang levetid
    En jordvarmepumpe holder i gennemsnit omkring 20 år og en jordslange kan holde helt op til 40 år. Der er altså tale om en langsigtet investering og jordvarmepumpen har således mange år til at tjene sig selv ind.
  • Næsten ingen vedligeholdelse: En Jordvarmepumpe kræver stort set ingen vedligeholdelse, og der skal ikke fyldes brændsel på. Det eneste du skal gøre er, at rengøre varmepumpens filter en gang årlig.
  • En grøn løsning
    En jordvarmepumpe kan spare miljøet for meget CO2-udledning, sammenholdt med for eksempel et oliefyr. Her vil man kunne gavne miljøet ved at mindske sit CO2 udslip med mindst 50 - 75 %.
  • Øger boligens værdi
    Grunden til, at en jordvarmepumpe øger husværdien er, at man med en jordvarmepumpe, ikke er lige så følsom overfor stigninger i energipriserne.
  • Støjer ikke
    Både luft til luft- og luft til vand varmepumper støjer en smule, hvor en jordvarmepumpe derimod ikke støjer.

Ulemper ved en jordvarmepumpe

  • Forudsætter en god isolering
    Hvis ikke der skal gå mange penge til spilde, skal man sørge for at få isoleret sit hus, inden man investerer i en jordvarmepumpe. Ellers vil varmen fosse ud af sprækker og “tomme vægge” og varmeregningen vil være stor på trods af investeringen.
  • Stor investering
    En jordvarmepumpe er dyrere end både luft til luft varmepumper og luft til vand varmepumper. Men jordvarmen er også den mest effektive af de tre varmepumpeløsninger. Ved nybyggeri er en jordvarmepumpe faktisk en rigtig god investering, da man alligevel skal investere i dyre “opvarmnings-hvidevarer” og merinvesteringen i en jordvarmepumpe derfor “kun” vil være på omtrent 35.000 kr.
  • Bruger el
    Jordvarmepumpen skal bruge elektricitet for at virke. Men jordvarmepumpen er stadig meget energibesparende, da anlægget for hver enkel kW den forbruger, genererer tre kW. Med andre ord kan man sige, at man får tre gange så meget varme, som du betaler for.
  • Kræver et stort haveareal
    Det største problem ved en jordvarmepumpe er, at den som udgangspunkt skal bruge et haveareal, der er tre gange så stort som boligens areal: Mange boligejere i byerne har kun små haver og kan derfor ikke få installeret en jordvarmepumpe.
  • Der skal graves i haven
    Når jordslangen skal lægges ned i jorden, kan man ikke undgå at der bliver gravet på et stort areal. Det er selvfølgelig ærgerligt, hvis man har plantet en masse. Men når først slangerne er lagt i jorden og der er kommet jord på, kan man sagtens så græs og planter igen, da planterne sagtens kan gro og vokse uden om slangerne. Dog skal man nok være varsom med at plante store træer, hvis rødder måske ud i fremtiden kan skubbe til jordslangerne og måske forvolde skade på disse.
  • Kræver en tilladelse fra kommunen
    For at få installeret en jordvarmepumpe, skal man først have en tilladelse fra kommunen.
  • Frostvæsken i slangen kan sive ud
    Selvom der er en meget lille risiko for dette, bør det alligevel nævnes. Det er dog meget usandsynligt og hvis det endelig skulle ske, at der går hul på slangen, så er der ikke nogen kemiske stoffer i kølevæsken og derfor heller ingen fare for forurening.

 

Jordvarmepumpe - Hvordan fungerer denne?

Ordet jordvarmepumpe bliver, ligesom her, ofte brugt som et synonym for et jordvarmeanlæg. Dette kan være en smule forvirrende, da varmepumpen kun er en af jordvarmeanlæggets to dele. Et jordvarmeanlæg består nemlig af en jordslange og en varmepumpe.

 Jordvarmepumpe

Jordvarmepumpens dele

  • Jordslangen: Jordslangens længde afhænger af, hvor stort et areal der skal opvarmes. Jo større areal des længere er jordslangen. Jordslangen skal graves ned i jorden i omkring en meters dybde, således at den får adgang til den varme, som jorden optager fra solen. Der vil altid være varme at hente en meter nede og det er denne varme jordslangen optager. Jordslangen indeholder kølevæske, som cirkulerer nede i dette underjordiske og lukkede kredsløb. Slangen føres indendørs og forbindes med varmepumpen, og på dette tidspunkt er vandet kun omkring 4-5 grader varmt, hvorefter varmepumpen står for at opvarme vandet yderligere.

  • Varmepumpen: Varmepumpen har fire dele: En fordamper, der virker som varmeoptager, en kondensator, der virker som varmeafgiver, en kompressor, der øger temperaturen og en drøvleventil, der regulerer kølevæsken. 

    Hvis vi starter hvor vi sluttede under forrige afsnit, er kølevæsken nu omkring 4 grader varmt, og bliver i varmepumpen ledt videre til fordamperen, der omformer kølevæsken til damp. I denne proces opstår der ny energi, som føres videre til kondensatoren. I kondensatoren fortættes kølevæsken, varmen fra energien opsamles og bliver til en gas. Denne gas føres videre til kompressor-delen, som presser gassen sammen, ved et forøget tryk, der er meget højt. Denne sammenpresning øger temperaturen, og gassens temperatur når op omkring 100 grader. Det er denne varme, der nu føres ind i centralvarmeanlægget. Den overskudsenergi, der ikke er brugt, bliver igen til frostvæske og løber tilbage til slangen ude i jorden. Processen gentager således sig selv.

Varmepumpen er ofte placeret i bryggerset eller køkkenet, og kan forveksles med et køleskab, da det er omtrent samme størrelse og har nogenlunde det samme udseende. Jordvarmepumperne kan se lidt forskellige ud, og nogle gange er den tilhørende varmtvandsbeholder placeret oven på varmepumpen. Andre gang kan de være mere opdelte og varmtvandsbeholderen kan placeres et andet sted.

 

Pris på en jordvarmepumpe

Prisen på en jordvarmepumpe kan være en udfordring for mange boligejere, og jordvarmepumpen er også den dyreste af varmepumpeløsningerne. Prisen på jordvarmepumpen afhænger dog af mange faktorer. Her er der både tale om, hvilken leverandør og hvilken model man vælger. Tillige afhænger prisen af hvor effektiv en pumpe man ønsker, hvad installationen koster, hvor avanceret pumpen er, om prisen er inklusiv en serviceordning etc.

Der er store fordele ved at etablere jordvarme i et nyt hus. Hvis man alligevel skal købe varmtvandsbeholder og varmeanlæg er meromkostningerne kun på omkring 35.000 kroner. En jordvarmepumpe til et hus på 130 km2 med et gennemsnits varmeforbrug kan koste i omegnen af 125.000 kroner. Men som sagt, så er dette helt afhængigt af de individuelle omstændigheder. Køb af jordvarmepumpe er en stor investering.

Heldigvis er det en investering, der tjener sig selv hjem på sigt og som tilmed øger værdien af boligen. Dertil skal det siges, at der i prisen ofte er medregnet montering. Men du skal selvfølgelig altid spørge ind til dette, hvis det ikke fremgår klart af tilbuddet.

Bestil tilbud nu Det tager under 1 minut.

Ofte stillede spørgsmål om jordvarmepumpe

Hvor stor en have kræver jordvarmepumpen?

Selvom dit hus har en tilhørende have, er havearealet ikke altid stort nok til, at du kan få en jordvarmepumpe. En god huskeregel er, at gange dét areal, man ønsker opvarmet med to (i kvadratmeter). Du vil derefter have jordslangens metermål. Et eksempel kunne være, at en familie gerne ville have opvarmet deres hus på 160 m2, hvilket ville kræve en slange på omkring 320 m2. Slangen skal så graves ned i parallelt liggende render i cirka en meters dybde (renderne snor sig i en slangelignende form). Familien ville derfor skulle bruge et haveareal på omkring 400 m2. Hvis udendørsarealet ikke er stort nok, er en mulig løsning, at der kobles en energifanger til jordvarmepumpen. Ikke kun havens areal betyder noget for hvor meget varme du kan få, også jordtypen spiller ind. Jordvarmepumpen genererer mere varme hvis jordslangen ligger i lerholdig jord, i sammenligning med med meget sandet jord. Det kan umiddelbart virke underligt, men forklaringen ligger i at, jordens fugt også afgiver varme.

Skal jeg isolere huset før jeg køber en jordvarmepumpe?

Ja, det er rigtigt, at alle anbefalinger går på, at du skal få isoleret dit hus, inden du køber en jordvarmepumpe. Ellers risikerer du nemlig, at al den varme luft hurtigt siver ud af tomme vægge og revner. I sådanne tilfælde vil varmeregningen være høj og det er jo ikke meningen, når man investerer i en ny opvarmningsform.

Kræver en jordvarmpumpe tilladelse?

Ja, man kan spørge sig selv om, hvorfor man skal have tilladelse fra kommunen til at installere jordvarmepumpen, når man nu vil gøre noget godt for samfundet. En af grundene er, at kommunen skal sikre sig, at jorden og grundvandet ikke forurenes. Ligeledes gælder det, at jordvarmepumpen skal installeres mindst 50 meter fra vandboringer, der kan influere på drikkevandet.

Bruger en jordvarmepumpe strøm?

En jordvarmepumpe er afhængig af strøm, men der er tale om et meget lavere elforbrug, end der kommer retur i varme. Jo mere varme jordvarmepumpen kan trække ud af jorden, jo billigere er jordvarmepumpen i drift. Selvom jordvarmepumpen ikke kan fungere uden el, må den siges at være en grøn løsning, da den leverer tre gange mere energi end den benytter.

Kan jordvarmepumpen fungere om vinteren?

Modsat andre varmepumpeløsninger, fungerer jordvarmepumper fint om vinteren. Jordvarmeanlægget risikerer ikke at fryse til, da jordslangerne ligger et stykke nede i jorden. Jordvarmeanlægget kan således levere den samme mængde varme hele året, også i frostvejr. Det eneste men der er, er at jordvarmepumpen bruger mere el, jo lavere jordtemperaturen er. Jordvarmepumpen kan dog også have problemer med at opvarme huse der er dårligt isolerede, og du skal derfor sikre dig, at dit hus er godt isoleret, allerede inden du får installeret en jordvarmepumpe.

Jordvarmepumpe

 

Sådan installeres en jordvarmepumpe

At få installeret jordvarmepumpen er et stor arbejde, som du ikke må foretage selv.Du skal derimod benytte en godkendt VPO-montør, hvilket også er til gavn for dig selv. Med professionel hjælp vil installationen af jordvarmeanlægget vare omkring tre dage. Du skal nok regne med, at der kan være en enkelt dag, hvor du ikke har varme og vand. Installationen vil ofte indgå i tilbudsprisen, men husk altid, at spørge ind til dette, så der ikke kommer uforudsete udgifter. På grund af håndværkerfradraget, kan du trække meget af installationen fra i skat. Hver voksen i husstanden vil således kunne trække 15.000 kroner fra i skat, og hvis I er to voksne, har I altså “sparet” 30.000 kr., hvilket må ses som værende et pænt tilskud.

 

Ønsker du tilbud på jordvarmepumper?

Inden du beslutter dig for, hvilken type af jordvarmepumpe du vil have, og fra hvilken udbyder, skal du starte med at få flere tilbud fra forskellige udbydere. Det er af stor betydning, at du modtager den rette hjælp til valget af jordvarmepumpe, for at få den bedst mulige opvarmningsressource.

Hvis du uforpligtende og gratis vil modtage op til fire tilbud fra forskellige leverandører, kan du benytte formularen øverst til højre på denne side.

Bestil tilbud nu Det tager under 1 minut.